Hvem er vi?
Nyheder
Hvalpe 2010
Hvalpe fotos 2010
Hvalpe sælges
Hvalpe 2009
Galleri
Hopper
Futil OX
Lauge afkom
Minder...
Hingst 2006-2008
Expresso afkom
Links
e-mail me

Juli 2010
Så har vi endnu engang måttet gå den tunge gang til dyrlægen for at få aflivet en pony. Denne gang var det lille Fifi. Søde søde Fifi som har betydet ALT for Line og hendes mod til at komme igang med at ride igen. Fifi tabte kampen mod forfangenhed.

Så NU Fifi-muz må du spise ALT det græs du vil på de evig grønne græsmarker. Hils Star når du møder hende, hvis hun fnyser af dig - er alt ved det gamle :-)

Men der er heldigvis også sket noget dejligt - Smilla og Bobby er blevet forældre til 7 skønne hvalpe - se mere på hvalpesiden 2010

Maj 2010
Kimberly er solgt til Henriette Petersen - tillykke, og held og lykke ønskes du med hende. Vi håber I får mange gode ride ture sammen

Så her i Maj måned købte jeg en ox - vallak ved navn Futil. Han er købt hos Kongenshus Araber stutteri i Jylland. Jeg glæder mig til at lære ham nærmere at kende.

26. februar 2010
Det er meget svært at få skrevet disse ord....

Vi har idag sagt farvel til Star Runner - en pludselig forværring i benet viste sig at være noget rigtig skidt. Der var kun én ting at gøre.

Hvil i fred min pige - vis de andre stjerner hvem der bestemmer - og giv dem et af dine fnys med på vejen.

Intet bliver det samme - her er så stille nu........

Januar 2010
2009 var på mange måder et begivenhedsrigt år - både til den positive og negative side. Vi håber 2010 vil blive et roligere år med mange dejlige rideture i det blå.

Det bliver også i år at vi ALLIGEVEL ifoler Star på trods af at vi egentlig havde pensioneret hende. Det gik desværre ikke med at være ridehest - grundet skade, og hun trives slet ikke med ikke at være ifol. Vores dyrlæge siger god for at hun kan bedækkes - det er i virkeligheden mig selv der har det største "problem" - da hun jo kræver overvågning i forbindelse med foling. Indtil videre har vi heller aldrig misset en foling - og det går altid problemfrit - bortset fra at hendes føl lige skal hjælpes igang. Det er heldigvis ikke noget de på nogen måder lider ved eller får mén af - derfor havde dyrlægen heller ikke svært ved at sige "GO"

Hele årsagen til at det i det hele taget pludselig kom på tale igen står i Silkeborg - nærmere betegnet ved Davidson Arabians. Vi synes at Star Runner og Massimo ibn Mirokan kunne være et rigtig spændende match, og vi glæder os allerede til resultatet i 2011. Det er absolut planen at det er et føl vi beholder hvis der kommer en lille hoppe. Bliver det en hingst tager vi stilling til den tid. Mere info følger henad vejen. Massimo kan ses på davidson-arabians.dk

Tilbage er der kun at ønske jer alle et rigtig godt og lykkeligt 2010. Hilsen Susanne og Peter

September 2009
Velkommen til Kimberly - min nye ridehest. Og stort tak til Davidson Arabians for at hjælpe mig med at finde Kimberly til mig!! Se mere under hopper.
28. august 2009
Så kom der ellers liv i køkkenet.. Vi har bevæget os ind på hidtil ukendt grund og taget imod det dejligste kuld hvalpe. Vores 2 hunde Smilla og Bobby er blevet forældre til ikke mindre end 10 smukke karamelfarvede hvalpe.

Det har været helt fantastisk at opleve. Nu må vi så igang med at finde gode hjem til de små pus..

Se mere under "Hvalpe"

August 2009
Som nogen nok har bemærket blev her lidt stille... FLM Barbossa har været hos os i 14 dage nu - og nu er det allerede slut. Vi har truffet den svære beslutning i samråd med vores dyrlæge, at lade ham aflive. Det har været 14 meget hårde dage for os alle sammen - vi havde glædet os sådan til han kom hjem. Det var i sandhed drømmen der brast på mange måder.
Juni 2009
Line og Beauty har deltaget i deres aller første distance stævne i Knuthenborg - de gennemførte i fin stil, og Beauty blev godkendt i dyrlægen - samme puls før og efter ridtet!!

De har ligeledes deltaget i deres første dressurstævne - og kom hjem med en flot 3. plads. Så det var super flot.

April 2009
3 store nyheder i April:

Star Runner har i en periode været halt. Vi var lidt bange for om hun måske var ved at få slidgigt/spat - men efter grundige undersøgelser på Faxe Dyrehospital viser det sig at hun har noget betændelse i flere led. Så hun er nu i behandling og forventes frisk igen snart. Røngten billederne af knoglerne var super flotte for en 16 årig - så det var de bedste nyheder jeg kunne få. Så umiddelbart kan hun holde i mange år endnu.

Så blev april også måneden hvor jeg købte mig en ridehest mere. FLM Barbossa er en 4 års sort araber vallak, som er avlet af Alfridam Stud i Sverige. Vi er Frida meget taknemlige for at vi fik lov at købe denne dejlige dreng. Han kommer først hjem i slutningen af Juli, eftersom han skal trænes 3 måneder hos den svenske western træner Tommy Arvidsson. Jeg skal ikke til at ride western - han vil blive trænet i traditionel ridning - men med vægt på tur ridning - så jeg får en hest hjem der er lige til at gå til.

Sidst men ikke mindst blev april måned også lidt nostalgisk - vores sidste føl, Lauges Honey Noir, er blevet solgt. Hun skal til Belgien - og vi håber trods afstand at kunne følge vores lille perle nøje. Vi ønsker tillykke til hendes ny ejer Catherine Wampach of FASWAH BLACK ARABIANS.

November 2008
Vores skønne hoppe Lauges Fantasiah er nu solgt til Caroline Skyttberg i Sverige. Det er ikke uden vemod, da hun absolut er en perle. Det er en hård beslutning - men også rigtig for os, da vi jo har besluttet at holde en pause med at avle. Vi ønsker Caroline tillykke og alt mulig held og lykke med hendes ny smukke sorte araber.

November blev også måneden hvor vi var heldige at finde en ny pony til vores datter. Fløjsgårdens Beauty - kåret DSP hoppe - læs mere på hendes egen side som er under opdatering.

Oktober 2008
Lauges Himalaya er nu blevet solgt til Naja Møller Grove fra København. Naja og Himalaya skal være fremtidige ride partnere - måske vi ser dem i Knuthenborg til distance når Himalaya er blevet redet til? Vi glæder os til at følge dem på side linien - og ønsker Naja tillykke med købet af dette skønne føl.

September 2008
Denne måned har været fuld af begivenheder. Dette var måneden hvor vi sagde farvel til Falkhan Expresso.

Det var også måneden for den årlige pinto-kåring, og vi er glade for at det gik super godt for 2 heste, som vi har en lille andel i :-) Lauges Emily (Greenhorn x Soraya) blev kåret med 8 i helhed, og blev samtidig udvalgt som dagens bedste pony-hoppe. Dagen efter var hun i konkurrence med Dagens bedste fra Sjælland - og vandt så titlen som ÅRETS BEDSTE PINTO PONY HOPPE!!! Tillykke til de ny ejere.

Svalebos Felix som er ud af vores Fifi Sara Vuchi blev kårings godkendt til at deltage i material prøven, og denne bestod han så fint ugen efter kåringen. Tillykke!

Selv har vi været afsted til føl-skue i Vallensbæk med Lauges Honey Noir. Det gik godt på alle måder, og vi er ovenud tilfredse med resultatet - se mere på afkoms siden.

August 2008
Til september flytter Falkhan Expresso til sin ny ejer i Billund - Christina Elmgreen. - Vi ved at hun glæder sig rigtig meget til at få ham hjem. Selvom han ikke er vores, og at han kun har været her i 3 år, holder vi rigtig meget af ham - og det glæder os, at han skal hjem til Christina og være både avls- og ride hest. Tillykke til Christina og "Presso"

Juli 2008
7/7-08 kom årets sidste føl til verden - et skønt sort ox-hoppe føl efter Falkhan Expresso og ud af Star Runner/Shah Noir.

Se billeder under afkom og på salgssiden

Vi glæder os til at vise hende frem til føl-arrangementet i Vallensbæk til september

Juni 2008
Vi har taget den beslutning at sige pænt farvel til Falkhan Expresso. Han har nu gennem 3 avlssæsoner boet hos os, hvilket vi har været utrolig glade for. Vi har lært meget i disse 3 år, og fået nogle rigtig dejlige afkom ud af det. Tusind tak til Tine Zølner som ejer Expresso, og tusind tak til Heavens Arabians - Merete - som gjorde det muligt at vi fik lov at låne denne dejlige hingst.

Vi har lovet Tine at hjælpe Expresso videre til et nyt hjem, da hun desværre ikke selv længere har mulighed for at holde hingst.

Se mere på salgssiden.

Maj 2008
Vi har haft besøg af Monica Petersen - Oxara Arabians. Hun er fantastisk med et kamera - og fik skudt nogen super billeder af føllene.

April 2008
Vi vil gerne ønske Nanna Amter tillykke med købet af Lauges Galant Falkhan - vi glæder os meget til at følge ham fremover. Vi er sikre på han har fundet et dejligt hjem - se evt. mere på www.aalyst.dk

Så kom årets 2 første føl - og hvilke føl - vi er rigtig godt tilfredse. Begge er hoppeføl - de kom med 3 dages mellemrum - og så havde vi lige vores søns konfirmation ind imellem - så nu er vi lidt trætte. Se mere på afkomssiden.

Januar 2008
Så blev det tid til at sige GODDAW til et nyt og spændende år. Samtidig også tid til at se tilbage på det gamle år, hvor vi måtte træffe flere svære valg for vore heste, og vores fremtidige avl.

Vi har måttet indse at tiden ikke er til at have så mange heste i stalden, og derfor har vi besluttet at skære meget ned. Derfor er flere af de heste vi ellers selv ville beholde sat til salg.

En svær beslutning men noget der bare SKAL gøres - da vi stadig vægter højt at have tid til den enkelte hest.

Vi er rigtig glade for, at Anne Hansen, Picata Arabians, som vi solgte vores første pintoaraber til, nu også har købt vores sidste - nemlig Soraya. Vi ved at hun vil få det super godt hos Anne. Vi glæder os meget til at se hvad hun kan give Anne af smukke brogede føl i fremtiden.

December 2007
Desværre har vi haft reserveret Soraya i flere måneder til useriøs køber - derfor er hun til salg nu igen. Hun har heldigvis været hos os i hele perioden.

Due to timewaster is Soraya up for sale again - we hope to find her a good home soon

September 2007
Vi har taget den svære beslutning udelukkende, at avle ox-arabere i fremtiden. Vi har måttet indse, at tiden ikke rækker til flere avlsretninger/avlsforeninger. Derfor er Soraya, vores pinto-araber hoppe blevet solgt. Vi glæder os meget til at følge hende og Camilla i fremtiden.

In the future we decided only to breed pure bred arabians. That's why Soraya - our pinto-arabian mare is sold. This was a diffucult decision-but we had to choose which way to go.

Juni 2007
Så kom årets sidste føl - Sorayas pintoaraber føl med hele 86 % araberblod - desværre blev han ikke broget :-( - men dejlig er han nu - ud masser af arabisk udstråling har han også.

Last foal 2007 was born - pinto arabian colt 86 % arabian blood - unfortunately with not enough white :-( - still a nice colt - with good arabian type

Maj 2007
2. maj - Akalaja har folet et smukt og stort, typefuldt hingsteføl

Akalaja gave birth to a big lovely arabian colt

April 2007 - juhuu
Så fik vi endelig svar fra blodtype laboratoriet - alle vores arabere er testet fri for SCID

All our arabians are testet clear from SCID

24. april fik Fifi et smukt sort hingsteføl - han tilhører Stutteri Fjorden, og skal hedde Fjordens Figaro

24.th april Fifi gave birth to a nice black colt who belongs to Stutteri Fjorden - he is named Fjordens Figaro

Marts 2007
Heavens Arabians har nu fået 2 dejlige føl efter Falkhan Expresso - en sort hoppe og et brunt hingsteføl - tillykke herfra!

Heavens Arabians just got 2 foals by Falkhan Expresso - a black filly and a bay colt - congratulations!

Januar 2007
Så er der taget hul på et nyt år. Vi glæder os allerede nu til den kommende følsæson. Derudover bliver året fyldt med spændende aktiviteter : show med araberne/ kåring af pintoerne - deltagelse i distance og western clinic med vores sorte hoppe Star Runner.

Vi startede året med at få målt alle vore heste - det har vi ikke gået så meget op i ellers - men folk spørger altid hvor høje hestene er når vi får henvendelser på føl eller bedækninger. Det viste sig at hestene stort set alle var mindre end vi troede. Se deres mål på den enkelte hests side

Og så har vi bedt DSAH om at få testet alle vore heste for SCID - vi venter spændt på resultatet

This is the beginning of a new and exiting year for us. We already have a lot of plans with our horses: upcoming foals, show season for both arabians and pintos - and distance/western clinic with our black mare Star Runner.

We have made a SCID-test on all of our horses - we are waiting for the results.

December 2006
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår!!

We wish you all a Merry X-mas and a happy New Year!!

November 2006
Silver Baba er solgt til Sannie Philipsen - vi glæder os MEGET til at følge Baba og Sannie - vi håber hun opfylder drømmene om starten på et lille stutteri. Tillykke.

Vores datter blev 10 år d. 24. november - hun fik sit aller højeste ønske opfyldt, da hun af sin moster og onkel fik Fifi forærende. Hende har hun længe været glad for at besøge - og det er lykken at hun nu står hjemme hos Line selv.

Silver Baba is sold to Sannie Philipsen - we're looking forward to see you in the future hoping she will make the dream come true, starting up a little stud. Congratulations.

Our daughter Line turned 10 years old 24. november - her greatest wish came true, when my sister and husband gave her their little pinto-pony Fifi. Line was all-ready in love with Fifi from all her visits at my sisters - so that was really a dream come true for Line.

Oktober 2006
Så har vi lavet et nyt design på vores hjemmeside, fået sat lidt ny billeder ind osv. Samtidig har vi lavet en mindre engelsk version, så det også er muligt for andre end danskere at følge med.

We have updated the web site with a complete new design, and finally an english version also. Welcome to our site - hope you will enjoy it!!

September 2006
Tillykke til Nadia Langston og Lauges Diablo - han er netop hjemkommet fra Pinto-araber show/kåring i Østbirk med guldmedalje og titlen champion!! Se billeder under solgte heste.
Juli 2006

Vi har været en tur på Hvedholm på Fyn og besøge Lauges Ally - vores første afkom som jo nu bor derovre. Hun har fået føl, og hende ville vi meget gerne hilse på. Vores datter Line synes det var skønt at se Ally igen. Se billeder under "galleri solgte" og Ally.

Juni 2006

20. juni 2006 - idag blev det skønneste sorte hoppeføl født - Lauges Fantasiah - se mere under føl 2006 og hopper....

Maj 2006
....Ja så er bedæknings-sæsonen i fuld gang, og planen er at alle vore egne hopper skal bedækkes med Falkhan Expresso. Det betyder at hvis alt går vel vil der komme 4 føl efter ham her næste år. 3 ox-føl og et pinto-araber føl med hele 86 % araberblod. Som udgangspunkt vil alle føllene være til salg - så hvis du er interesseret i et føl er du velkommen til at kontakte os, evt. for at se på forældrene.

Vi har også "arvet" en hoppe Akalaja - en ældre ox-hoppe på 20 år, som skal leve sit otium her, med forhåbentlig et par føl hen ad vejen. Se mere under hopper.

April 2006
..... 3. april kl. 01.10 - fik Soraya det yndigste lille røde hoppeføl. Hun skal hedde Fjordens Fairytale. Hun er ejet af Stutteri Fjorden, Sakskøbing. Det at hun er så fin gør det endnu mere ærgeligt at hun ikke blev broget...
Februar 2006
...Vi har designet en ny hjemmeside - den er endnu ikke færdig - der er LANG vej endnu, men vi arbejder på sagen hver gang vi har en ledig stund....

Vi har fået en helt fantastisk mulighed - vi har fået lov at låne den kulsorte ox-hingst Falkhan Expresso. Han vil derfor stå til avlsbenyttelse her på stutteriet for et begrænset antal hopper i 2006. Se mere om ham på hans egen side. Men tak til Tine Zølner for at låne os denne dejlige hingst. Og tak til Merete fra Heavens Arabians fordi hun gav os muligheden... Og sidst men ikke mindst - tak fordi vi må låne billederne af ham som alle er taget af Jani Pedersen.


Gamle nyheder
... 1. december 2005 - Så startede julemåneden, og vi vil da lige benytte lejligheden til at sige ***GLÆDELIG JUL*** til de der kommer forbi vores hjemmeside.

11. november 2005 - for 2 dage siden kom vores 2 ny araberhopper hjem. Mor og datter. Mor: Silver Baba skal indgå i vores avlsprogram - hun er 11 år gammel - se mere på hendes egen side. Føllet skal sælges - hun er skimmel og desuden ser det ud til at vi ikke kan få papirer på hende - så hun bliver solgt som ridehest.

20. oktober 2005 - vi har idag sagt farvel til Sila, vores gamle avlshoppe, se mere på hendes egen side. Tak Sila for den tid vi nåede at have dig hos os.....

20. september 2005 - så er der kun 1 salgshest tilbage - Evita sælges billigt fordi hun jo desværre blev ensfarvet og skimmel. Så vi har ikke "plads" til hende i vores avl. Hun har en fin benstilling og vil egne sig til de fleste disipliner - umiddelbart et kanon distance emne. ***SOLGT***

27. august 2005 - Efter endnu en dejlig kåringsweekend kom vi hjem med Svalegårdens Arsenal som opnåede sin første bedækningsgodkendelse - gældende hele 2006. Resultaterne bliver lagt ind på siden hurtigst muligt. Samt betingelser for bedækning.

14. august 2005 - Vi har lige haft en herlig pinto-weekend i Vejle hvor der blev afholdt kåringer, skuer og pintoaraber-show. Vi er ovenud tilfredse med resultatet, da vi kom hjem med Soraya som hoppe champion hos pintoaraberne - 2 points fra guldmedaljen, vi blev anbefalet en genfremstilling da hun desværre ikke var helt rengående, og Lauge's Emily gik på fløjen med flot resultat ved pony hoppeføllene. Hun fik bl.a. 9 i gangarter!! Vi ønsker tillykke til Stald Lyvang som ejer Emily. Resultater og delpoints bliver skrevet ind på Sorayas side når vi får dem.

10. august 2005 - Idag er Star Runner ved en scanning konstateret drægtig ved Halim el Dahab. Vi glæder os rigtig meget til omkring d. 21/8 2006....

16. juli 2005 - Imorgen bliver Star Runner og E'jaaz kørt en tur til Holbæk for at besøge Halim el Dahab, E'jaaz far. Vi må simpelthen prøve den kombination igen. Så vi glæder os allerede til næste år hvor der kommer føl igen efter de 2. Hvis det bliver en hingst er den til salg....

Så er navnet fundet: den lille sorte hingst skal hedde Lauge's E'jaaz (mirakel på arabisk)- han er til salg..

21. juni 2005 - Så kom årets sidste føl, og det vi havde glædet os allermest til. Vi er nu de lykkelige ejere af en lille sort fuldblodsaraber hingst. Hans mor er vores sorte hoppe Star Runner, og faderen egypterhingsten Halim el Dahab. Vi har ikke fundet på et navn endnu.

4. juni 2005 - Vi siger velkommen til verden til Lauge's Evita. Et dejligt pintoaraber hoppeføl - ensfarvet. Hendes navn betyder "nyt liv". Navnet er valgt da hun er det sidste føl der kommer fra Sila. Sila, som efter endt diegivning skal afsted til de evige græsmarker......

Evita er til salg - se billeder under afkom og til salg. Billederne vil jævnligt blive opdateret.

21. maj 2005 - Så er både Ally og Soraya hjemkommet efter bedækning ved welsh hingsten Banlo. Begge føl kan reserveres. Forventet foling april 2006.

22. april 2005 - Lauge's Ally er nu til bedækning ved welsh mountain hingsten Banlo hos Stutteri Fjorden. Se www.sitecenter.dk/stutterifjorden - Vi håber selvfølgelig på et smukt broget føl, med masser af welsh-type! Føllet vil være til salg, og kan allerede nu reserveres.

2. april 2005 - Soraya har fået et smukt hoppeføl - mørkebrun broget lige som ønsket. Nu glæder vi os til om et par dage når hun er rigtig foldet ud, så vi kan se hvordan hun er sat sammen.

5. marts 2005 - ja så er der gået nogle måneder, og her hos os går vi nu og glæder os til det første føl, der snart melder sin ankomst. Soraya er MEGET tyk nu, og her til morgen var hendes yver hævet til dobbelt størrelse. Men af erfaring ved vi jo, at det bare er de første tegn.....Der kan sagtens gå en måned eller mere endnu. Men fra imorgen, vil hun hver nat være at finde i foleboksen overvåget af kamera.....Og søvnløse mig....

Jeg har vist ikke rigtig fået fulgt op på Diablo og hans ledbetændelse....Men det har haft en lykkelig udgang. Ca. 14 dage efter det kom var han "fit for fight" igen, og 100 % fri for ømheder i sine led. Og siden har der intet været med ham. Så nu har vi sat ham til salg og håber på at finde et godt hjem til ham.

22. oktober 2004 - jeg er i øjeblikket ved at redigere hjemmesiden, så der kan forekomme "mystiske" ting...

21. oktober 2004 - Så er vores ny indkøbte pintoaraber hoppe blevet dyrlæge checket og godkendt til forsikring nede i Tyskland. Nu mangler vi bare nogle ganske få detaljer i, at det hele er på plads, og så vil vi røbe hvem hun er. Vi er nemlig lidt hemmelighedsfulde, da det nu 2 gange er sket, at en hest blev solgt lige for næsen af os.....

5. oktober 2004 - Lauges Diablo er blevet syg - muligvis følsyge eller ledbetændelse. Den lille stakkel. Han er derfor taget af salgslisten ind til videre, da vi er nødt til når tilstanden er stabil at få ham røngten fotograferet for at se om der er nogen men i hans led efter det.

22. september 2004 - Lauges Deidoe er solgt til Linn Wognild fra Norge. Vi ønsker tillykke og glæder os til at følge jer i fremtiden.

20. august 2004 - Så er Star Runner konstateret drægtig ved en scanning. Så nu krydser vi fingre for et kulsort hoppeføl. Bliver det en hingst vil føllet være til salg.

27. juli 2004 - Star og Diablo er på besøg i Jylland hos Amlet Arabians. Det er de fordi Star skal bedækkes med den sorte fuldblodsaraber hingst Halim El Dahab. Faktisk var vi så heldige at hun var i gang med følbrunsten da hun kom derop, så hun allerede blev bedækket samme aften. Såvidt jeg kan regne ud kan vi så vente føl sidst i juni 2005. Se mere under forventede afkom.

14. Juli 2004 - Jubiiii - så fik vi broget føl - en stor dreng og en hård foling, men han var værd at vente på. Vi tror nok vi kalder ham Lauges Diablo.

23. juni 2004 - Så er Svalegårdens Arsenal flyttet ind. Måske en overraskelse for nogen, at vi skal til at være hingsteholdere - hvis altså han klarer adgangskravene. Og såmænd også en overraskelse for os selv.....Man kan sige at vi faldt pladask for ham og nu står han altså her! Han er efter Baadegårds Lucky, og det skal blive spændende at se om han kan klare sig så fint som farmand har gjort indtil videre.

Sila er til bedækning hos Willie Nelson igen - og jeg har hvisket ham i øret at der vanker en belønning HVIS HAN LAVER BROGET TIL OS. Han er virkelig god at bruge til araber hopperne - det kan vi se på Deidoe der har en del araber præg.

18. maj 2004 - Så skete det endelig, Sila folede en dejlig velskabt pige - brun og meget smuk med masse araber type - meeeeen endnu engang uden at være broget. Super ærgeligt. Se billeder og under salgsheste som nu er opdateret.....

01. Marts 2004 - Efter en veloverstået general forsamling i Dansk Pinto Forening må man sige at nu er det bare om at klø på med at få "produceret" nogle pinto arabere, så vi kan se nogle shows med mange tilmeldte. Se mere under siden med pinto araber info!!

På hjemmefronten går alt lidt travlt derudaf - der er meget at se til med nyt hus og nye pensionærer i stalden.

Og hopperne bliver tykkere og tykkere - vi venter med spænding!!

Så har vi købt en heste ejendom på Lolland, med 12 tdr land folde, egen skov og et dejligt ridehus og en hyggelig stald. Det er en drøm der er gået i opfyldelse - vi har virkelig savnet plads til hestene. Planen er at lave lidt hestepension sammen med avlen og på den måde få skabt nogle hyggelige rammer og få lidt mere socialt med andre heste tosser. Jeg håber på at få nogen ind i stalden som man kan ride ture sammen med - der er dejlige turmuligheder i området. Vi flytter omkring jul. Så hvis I kender nogle der mangler et godt sted til deres hest, så bare sig til....

12/11-2003 - Her sker der ting og sager lige i øjeblikket. Star Runner er konstateret drægtig - så nu er der 2 pintoaraber føl i vente.

8/11-2003 - Idag er Candyfloss flyttet over til sin nye mor som hedder Anne. Det var svært at sige farvel til dette skønne føl.